Om Kulturtræf 2024

Genoplev kulturtræf 2024 her

Se videoen

Kulturtræf 2024 samlede hundredevis af glade og tilfredse deltagere fra Syddanmark og Nordtyskland til en dag med temaet: Kultur & trivsel

Video

Genoplev K24 i lyd og billeder

Oplev den gode stemning og hør interviews med deltagere, kunstnere, oplægsholdere og politikere.

Filmen er optaget på Kulturtræf-dagen den 29. maj 2024 på og omkring Kulturmaskinen i Odense

Kom og inspirér og bliv inspireret!

Kulturtræf 2024 skal skabe grobund for nye og flere kultur- og sundhedsinitiativer i Region Syddanmark og på tværs af den dansk-tyske grænse ved at samle aktører med interesse for og viden om feltet kultur og trivsel.

På kulturtræffet kan du:

Lade dig inspirere, prøve kunstens og kulturens gavnlige effekter af gennem kreative, sanselige workshops, samtale, mingle og knytte nye bånd, møde fonde med fokus på trivselsfremmende kulturtiltag.

Årets tema: Kultur & Trivsel

Venue: Kulturtræf 2024 foregår i og omkring Kulturmaskinen i Odense.

K24

Kulturtræf 2024 giver viden og inspiration

Kulturtræf 2024 er designet så du afprøver Kultur og Trivsel på egen krop gennem inspirerende workshops og får nyeste viden og forskning med hjem fra oplæg, debatter og samtaler.

På kulturtræffet kan du:

  • lade dig inspirere af oplæg og case-eksempler fra såvel forskere, meningsdannere, praktikere og brugere, der på hver deres måde belyser, hvorfor og hvordan kultur og trivselsfremmende tiltag kan gavne folks velbefindende og kan understøtte udviklingen af nye inkluderende kulturtilbud
  • prøve kunstens og kulturens gavnlige effekter af gennem kreative, sanselige workshops
  • udfolde dine egne ideer i samtalen og dialogen med andre
    mingle og knytte nye bånd
  • møde fonde der er er villige til at investere i trivselsfremmende kulturtiltag og måske kan hjælpe dit kommende projekt eller initiativ på vej

Om årets tema: Kultur & Trivsel

Kultur og trivsel er et felt, der er i fremdrift disse år, bl.a. fordi der udgives stadig mere international og national forskning, der viser, at kunst og kultur har potentiale til at kunne forbygge mistrivsel, fremme mental og fysiske sundhed samt udvikle engagerende og meningsfulde fællesskaber.

Den styrkede interesse på området har også fundet vej til Syddanmark og Schleswig.

  • Region Syddanmark understøtter, som et led i deres Regionale Udviklingsstrategi (2024-2027) miljøer og initiativer, der fremmer sunde levevilkår, mental og fysisk trivsel samt fællesskaber i samarbejde med kommuner, kultur- og uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.
  • Flere kommuner i Syddanmark og Nordtyskland er i gang med at udvikle eller implementere Kultur på recept lignende – programmer, hvor mennesker med mild til moderat stress, angst og depression tilbydes ugentlige kulturaktiviteter sammen med ligesindede for at øge deres mentale trivsel.
  • En række museer og kulturinstitutioner har som led i en vision om at øge deres tilgængelighed og sociale profil udviklet skræddersyede kulturforløb til sårbare målgrupper med trivselsforøgende resultater til følge.
  • Flere og flere kulturaktører opdager det berigende i at give de allermest sårbare målgrupper et kulturboost eller pusterum i en svær og tung hverdag. Det gælder bl.a. patienter der er indlagt på hospitalet eller en psykiatrisk afdeling, som trænger til at blive stimuleret af et stykke smuk musik, en litteraturoplæsning, en kreative øvelse. Noget der kan få dem i flow og væk fra den virkelighed, de befinder sig i.

Vi glæder os!

På Kulturtræffet glæder vi os til at give dig et indblik i de erfaringer, som såvel regionen, kommuner, aktører og brugere har gjort sig med trivselsfremmende kulturaktiviteter gennem konkrete case-eksempler.