Sådan viser du værdien af kulturbegivenheder – data, effekt og fortælling

Med Wadden Tide som case får deltagerne et koncentreret og praksisnært indblik i, hvordan data og effektdokumentation kan synliggøre en kulturbegivenheds værdi – både for borgere, politikere og støttegivere.

Vi gennemgår, hvordan man indsamler, strukturerer og bruger data, og hvad der typisk udfordrer processen. Undervejs tydeliggøres både muligheder og begrænsninger: Ikke alle data er lige tilgængelige eller brugbare. Og som altid ligger djævlen i detaljen, når vi indsamler, tolker og formidler resultater.

Festivallederen for festivalen Kampnagel International Summerfestival András Siebold kommer ind på, hvordan de har arbejdet med at sikre opbakning til festivalen fra den spæde start til tilbagevendende begivenhed og hvilken rolle data og effektmåling har spillet i den forbindelse.

Afslutningsvis inviteres deltagerne til en fælles dialog om, hvordan analyser, effektdokumentation og fortælling kan styrke udvikling, legitimitet og bæredygtighed for kulturbegivenheder som festivaler og større arrangementer.

Til workshoppen kan du blandt andet møde

Vibeke Birk Tiedemann, kulturkonsulent i Varde kommune, har været med til at planlægge og gennemføre analysen iftm. Wadden Tide festivalen.

András Siebold, Kampnagel, Hamburg

András Siebold, kunstnerisk leder Kampnagel International Summerfestival

Torge Korff, tidligere leder for Kulturbüro Flensburg igennem år samt formand for folkBALTICA festival. Nu arbejder han med digitalisering.

Praktisk om workshoppen

Sprog: Dansk og tysk (med simultantolkning)
Facilitator: Torge Korff