Guidet walk: Haderslev byrum - Rum til refleksion (formiddagsworkshop)

Tilmeld dig workshoppen ”Asfaltfortællinger” om eftermiddagen for en samlet oplevelse af Haderslevs byrum.

Orgeltoner og ord. Et brev til dig selv.

Tag med på en analog tidsrejse til Haderslev Domkirke – og til dig selv. 

Haderslev Domkirke har gennem århundreder været ramme for menneskelige møder og internationale strømninger indenfor kunst, musikalitet og kirkeliv. Du inviteres til at opleve kirkerummet på helt nye måder via orgelmusik og kunst, og til at skrive et brev til dig selv.

Brevskrivning har altid eksisteret, men i en hurtigt bevægende digital verden, er det håndskrevne brev ved at være en sjældenhed. 

I denne workshop slukker vi skærmen, tager blyanten i hånden og stopper op et øjeblik. Placeret i et mere end 800 år gammelt kirkerum vil vi lade os inspirere af roen og skrive et brev til os selv i fremtiden. Når vi har skrevet brevet, sendes det afsted i en magisk postkasse, der sender brevet hjem til jer om et år. 

Når du læser brevet i fremtiden, vil du måske overraskes over, hvad du skrev om, hvad du håbede og hvordan det hele endte med at gå. 

Brev til mig er en lille analog tidsrejse frem og tilbage for os som små individer i en stor, foranderlig verden. 

Form:

  • Kort introduktion til hvordan internationale strømninger altid har præget byrummet i Haderslev, herunder Domkirken, samt om kirkerummet som kirkeligt og kulturelt mødested v. Torben Hjul Andersen, domprovst.
  • Reflekterende brevskrivningsworkshop v. Kamilla Vinther, grafisk designer. Individuel skriveproces – analogt, med papir og pen.
  • Workshoppen er ledsaget af live orgelmusik v. Julia Tabakova, organist ved domkirken, med improvisationer over salmer.

Forventninger:

Deltagerne forventes at bidrage med egne erfaringer og refleksioner om internationalt samarbejde, kulturelle møder og fremtidige muligheder.

Praktisk om workshoppen

Sprog: Dansk med tysk tolkning
Facilitator: Kamilla Vinther, grafisk designer

Til workshoppen kan du blandt andet møde

Kamilla Vinther, facilitator. Grafisk designer og indehaver af Bilities. 

Torben Hjul Andersen, domprovst. 

Julia Tabakova, organist og leder af Haderslev Sangakademi.