Praktisk information
Her finder du, som deltager på Kulturtræf 2024, forskellige informationer.
Hvordan bliver billeder og video med deltagere på Kulturtræf-dagen behandlet?
I løbet af Kulturtræf-dagen optager vi video og tager billeder. Her er information om, hvordan vi behandler personlige oplysninger.
Hvor foregår Kulturtræf 2024?
Kulturtræf 2024 foregår på og omkring Kulturmaskinen i Odense. Adressen er: Farvergården 7, 5000 Odense C
Transport og parkering til Kulturtræf 2024?
Du kan med fordel tage toget til Kulturtræf K24. Det tager ca. 15 min at gå fra Odense Banegård til Kulturmaskinen.
Hvis du er i bil kan du parkere i parkeringshuset i Pantheonsgade eller Grønnegade (betalingsparkering), som begge ligger tæt på eller finde andre parkeringsmuligheder via dette link
Kan jeg få et lift til Kulturtræf 2024 fra Sønderjylland?
For deltagere fra Region Sønderjylland-Schleswig tilbydes gratis bustransport fra Padborg og Hammelev.
Sådan kommer du med:
Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig arrangerer fælles gratis bustransport:
- Afgang kl. 6:45 fra Regionskontoret i Padborg og 7:20 fra OK tanken Hammelev.
- Vi kører retur fra Odense kl. 17.00
Der vil selvfølgelig være en varm kop kaffe, lidt morgenbrød og lidt godt til hjemturen – udover mulighed for at snakke med kulturkollegaer på vejen til og fra Odense.
Så tag bussen sammen med os – det bliver hyggeligt!
Tilmeld dig transporten
Skriv til kulturregion@region.dk, hvis du vil køre med. Skriv også, hvor du ønsker at blive samlet op.
Her er det samlede program og kort over venues.
Se programmet for Kulturtræf 2024 og få oversigt over venue i pdf-format her:
Vær med til den store fælles Kulturtræf-middag.
Du kan bestille plads ved den store fælles brobygningsmiddag, som runder Kulturtræf 2024-dagen af, når du køber din billet til Kulturtræffet.
Læs om menuen til middagen på Kulturtræf 2024 herunder:
“Mad Med Sjæl” leverer menuen, som du kommer til at sidde og nyde med dine med-deltagere
Roulade m/laks, babyspinat og syltede rødløg
Søde kartofler med rødbedehumus og avocado
Græskarrøsti med feta-dip
- Pestomarineret Prima unghanebryst
Grønsagsdeller med teriyaki-sauce
Årstidens salater
Kartoffelterrine
Du kan købe drikkevarer til middagen i baren.
Tørstig? Du får din helt egen bæredygtige drikkedunk
Vi har en ambition om at være så bæredygtige som muligt til Kulturtræf 2024. Derfor kan du slukke tørsten med vand fra din egen Kulturtræf-drikkedunk.
Du får drikkedunken udleveret til Kulturtræf K24, så du har mulighed for at fylde den op med frisk vand i løbet af dagen.
Drikkedunken er komposterbar.
Tøj på efter vejret!
En del af Kulturtræf K24 foregår udenfor, så hav tøj med efter vejret Men det bliver selvfølgelig fantastisk vejr!
Hvornår kan jeg tilmelde mig Kulturtræf 2024?
Tilmelding er lukket onsdag den 22. maj.
Kan du slet ikke vente?
…Så kan du gå på opdagelse på vores Facebook-side og blandt andet opleve hvordan Kulturtræf 2022 forløb
Stemning fra Kulturtræf 2022